Samfund

Færrest borgere på offentlig forsørgelse

Stevns og Faxe er blandt de tre kommuner i Region Sjælland med færrest borgere på overførselsindkomst.

Her i landsdelen er Ringsted, Faxe og Stevns de kommuner, der har færrest borgere på offentlig forsørgelse. Det viser tal fra 2016 fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som TV ØST bringer i dag.

Et stort antal borgere på offentlig forsørgelse er dyrt for kommunekassen. Men tallene for de seneste år viser at antallet er faldende. I Faxe og Stevns er andelen af borgere på offentlig forsørgelse nu er nede på 18,1 procent. Sidste år lå andelen på 21,7 procent og året før lå Faxe på 26,3 procent og Stevns på 25,9 procent.

Guldborgsund, Odsherred og Lolland kommuner har flest borgere på offentlig forsørgelse.

Andel af offentligt forsørgede i området (Tal i parentes er andelen sidste år)

  • Ringsted           17,6 procent (21,0 procent)
  • Faxe                  18,1 procent (21,7 procent)
  • Stevns               18,1 procent21,7 procent
  • Sorø                  18,8 procent22,4 procent
  • Næstved           19,6 procent (23,5 procent)
  • Slagelse             20,4 procent (24,1 procent)
  • Vordingborg     22,7 procent (27,3 procent)
  • Guldborgsund  24,4 procent (28,8 procent)
  • Odsherred        24,6 procent (29,4 procent)
  • Lolland              30,2 procent (34,7 procent)

Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og TV Øst

Kommentarer