Fagligt løft
skrevet af Steen Petersen, Medlem af Børn og Læring for Dansk Folkeparti
De 900.000 kr., som Børn og Læring fornylig udmøntede til først og fremmest ekstraundervisning i Dansk og Matematik, blev i sin tid foreslået under budgetforhandlingerne af Dansk Folkeparti.
Det skete på grund af, at for mange afgangselever i Faxes skoler har problemer med at opnå karakteren 2 i Dansk og Matematik ved den afsluttende eksamen. Det er nemlig ret væsentligt, hvis eleverne vil ind på en erhvervsuddannelse efter Folkeskolen.
Derfor foreslog vi fordelingen af de 900.000 kr., og vi er glade for, at flertallet i BLU var enige med os, da vi udmøntede 750.000 kr. til ekstraundervisning i Dansk og Matematik. Vi mener ikke, det er “snævert”, men udtryk for rettidig omhu at rette fokus på det vigtige område: uddannelsen efter Folkeskolen.
Vi har helt tillid til, at lærerne i vores udskoling løfter denne opgave på fornem vis. Nu har vi givet dem nogle ekstra midler og håber det bedste.
Kommentarer