Debat og politik

Fair Spildevands kommentarer til spildevandsrensning

Faxe Kommune har mandag den 9. januar offentliggjort forskellige breve og udtalelser fra Miljøministeren, Folketingets Miljøudvalg og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning på kommunens hjemmeside.

Det kunne man mandag morgen læse på Netavisen Faxe, der bragte nogle af kommunens egne eksempler på dækkende citater fra de nævnte brev.

Indsendt af Lars Folmann, Ulstrupvej 6, 4682 Tureby – på vegne af foreningen Fair Spildevand.

Læs også: Kommunen ønsker åbenhed omkring spildevandsrensning

1. Naturstyrselen skal IKKE godkende ’Slagelsemodellen’! Kommunerne er højeste og altså den kompetente myndighed på området!

Styrelsen kan dog gribe ind hvis en kommune ikke løfter sine forpligtelser eller overskrider sine beføjelser.

’Slagelsemodellen’ er over et år gammel og der er ikke blevet grebet ind af nogen styrelse eller myndighed?

2. Miljøministeriet havde, og har fortsat “travlt” med at indskærpe at kommunerne skal få gennemført deres påbud i det åbne land. Sikkert fordi at miljømålene bliver nået hurtigere end påbudene blev efterkommet, bland andet via de øvrige tiltag i indsats-planerne og påbudene vil således ikke længere være lovlige hvis vandløbene har nået “god økologisk” standard, inden en kommune blev færdig med planen og stadigvæk har påbud ude.

3. Kommunerne skal som korrekt beskrevet ikke dokumentere forurenings-mængden i den eksakte udledning, de skal dog kende og kunne dokumentere hvor man udleder til og i det vandområde de således påstår man “medvirker” til at forurene, skal det være dokumenteret at det er belastet af spildevand i en sådan grad at miljømål ikke kan opnås, før påbud lovligt kan udstedes.

4. Loven forhindre ikke kommunerne at måle i deres vandløb, men hvis de gør det, er de forpligtet i loven om indsats, til at indberette resultatet til det statslige overvågnings-program, så indsatsen kan reguleres efter nyeste og bedste data.

Faxe har kommunen undladt dette for mange af vores vandløbs vedkommende og har selvom miljømål er opnået i disse vandløb, således ulovligt udsted påbud til mange borgere langs disse vandløb. De undersøgelser Faxe kommune foretog af vore vandløb op til den sidste spildevandsplan, kostede borgerne over en halv mio. kroner og disse resultater er kun indberette til det statslige overvågnings-program i selektivt omfang og ikke til påbuds-ramte borgeres fordel.

5. Efter Naturstyrelsens erfaring støtter kommuner sig normalt til den dokumentation, der følger af den statslige overvågning af kvaliteten i vandområderne.

Men i deres eget høringssvar siger de konkret til de kommuner der spørger vedrørende at løfte dokumentations-forpligtelsen hvis en borger forlanger det:

Overvågningsprogrammet vil øge vidensgrundlaget for myndighedsopgaverne, og dermed forbedre grundlaget for vurdering af konkrete afgørelser, men det vil fortsat være den kompetente myndighed, der skal dokumentere konkrete afgørelser.

Se side 91 i hørings-notatet fra første vandplan 2012, hvor kommunerne spørger hvorledes de skal forfolde sig hvis borgerne ikke vil makke ret, under overskriften ‘Overvågningen i relation til det kommunale myndighedsarbejde’

6. Den højesteretsdom der altid refereres til fra Faxe kommune, er usaglig i denne sammenhæng og debat!

Den gik på udledning til en sø der var fosforbelastet og således ikke havde nået miljømålet hvilket var dokumenteret!

Men ellers er meget godt forsøgt kære vild-farne forvaltning, vi ses i byretten.

Kommentarer