Erhverv

Fakse Fodterapi fylder 1 år den 1. april

Faxe: Statsautoriseret Fodterapeut Mette Korndal-Hansen kan den 1. april fejre klinikkens 1 års fødselsdag

Den 1. april 2011 slog Statsautoriseret Fodterapeut Mette Korndal-Hansen dørene op til Fakse Fodterapi i Faxe. Mette tilbyder kommunens og omegnens borgere behandling af deres fødder, både i klinikken på Kornagervej 30 og i deres eget hjem.

Autorisationen som statsautoriseret fodterapeut er lig med en blåstempling fra sundhedsstyrelsen og den forpligter Mette til at ajourføre viden og samt at holde sig opdateret. Derudover er klinikken underlagt patientklagenævnet.

Mette har netop været på et løbestilskursus, hvor hun har lært en masse om løberskader, op/genoptrænining og forskellige typer af indlæg til løbere.

Da klinikken har ydernummer, er det muligt for henvisningspatienter, at få tilskud til behandlingen. Men ellers kommer der både patienter som ønsker velvære og dem som ikke selv kan nå ned og ordne fødderne længere.

Man kan læse mere om klinikken, de forskellige behandlinger og Mette Korndal-Hansen på faksefodterapi.dk  eller på Facebook gruppen Fakse Fodterapi, hvor der løbende kører konkurrencer om gratis fodbehandlinger, lækre cremer osv.

 

Kommentarer