Familie og Samfund Karise har 70 års jubilæum
Karise: Familie og Samfund i Karise fejrer 70 års jubilæum på lørdag den 12. maj, på Karise Højskole
Foreningen startede som en husholdningsforening i 1942 under De samvirkede danske Husholdningsforeninger, der led en stille død i 1996, men i Karise fortsatte man under navnet Familie og Samfund.
Familie og Samfund i Karise er meget aktive i lokalsamfundet. De pynter kirken ved høstgudstjenesten, de laver gløgg og æbleskiver til juletræstændingen, morgenkaffe til markedsdage, og da der for nylig var hovedrengøring i Karise, sørgede Familie og Samfund for snitter til de mange aktive „opryddere“.
Men det kniber med medlemmer under 60 år i den aktive forening, der også byder på flere busture i år til blandt andet Klintekongens Rige, De Japanske Haver på Fyn samt museumsbesøg i Olstrup. Efter nytår kommer tidligere chefkriminalinspektør Per Larsen kommer på besøg.
Der er omkring 85 kvindelige medlemmer og tre mænd men faktisk omfatter et medlemsskab hele husstanden. Det koster 250 kroner om året at være medlem. Hvis man er blevet nysgerrig kan man deltage i to gange uden at være medlem.
Formand Else Dehn kan kontaktes på telefon 5626 6499, hvis man vil vide mere.
Jubilæet fejres af medlemmer, ægtefæller og for inviterede fra Familie og Samfund i Roholte, Varpelev og Skensved på Karise Højskole.
Kommentarer