Rønnede

Familiefisketur og snobrød ved Saxholms sø

gedde

Rønnede: I anledning af ”Naturens Dag” inviterer Saxholm til en hyggelig familiefisketur til Saxholms sø

Søndag den 13. september mellem klokken 10 og 15 inviterer Saxholm til en hyggelig familiefisketur til Saxholms sø, i anledning af Naturens Dag.

Deltagerne skal forsøge at fange en gedde. Her er både mindre gedder og de helt store. Hvem er den heldige i år?

Bagefter ses der nærmere på fiskenes anatomi, des kæres op og ryges ved bålet og spises sammen med et stykke rugbrød eller et varmt snobrød, ved søens bred med udsigt til gårdens får og frilandsgrise.

Saxholm er en gammel gård hvor ro og harmoni er et vigtigt værdisæt. Her går får og grise på friland, og i prydhaven er der plads til både brændenælder og skvalderkål. Køkkenhaven indeholder en stor del af de grøntsager husholdningen bruger.

Arrangementet er del af ”Naturens Dag”, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger åbner naturen i hele landet for besøgende. På hjemmesiden www.naturensdag.dk kan man søge på arrangementer i nærheden eller få ideer til familiens naturoplevelser på egen hånd.

Tilmelding er nødvendig. Det koster 80 per voksen og 40 per barn.

Yderligere information om fiskearrangementet på Saxholm kan fås ved henvendelse til naturformidler Helene Kampp Rasmussen, på mobil 2289 7426 eller e-mail naturmedkampp@email.dk.

Deltagere kan parkere på grønsværen ved gården Saxholm, Saksholmvej 12, Eskilstrup, 4683 Rønnede

Familiefisketuren foregår søndag den 13. september fra klokken 10:00 til 15:00.

Gedden (Esox lucius) er en af Danmarks største ferskvandsfisk. De kan de blive op til en meter og op til 8-12 kg.

Gedden er karakteristisk ved sit brede flade hoved. Ryg- og gatfinne er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt ned i ganen. Gedden er grøn og gul-spættet.

Gedden er en rovfisk. Den er stort set altædende og er ikke bange for at angribe et dyr, som er lige så stort som den selv. Den lever i søer og store åer, som er så dybe eller strømfyldte, at de ikke bundfryser.

Den voksne geddes eneste fjende er mennesket og andre gedder.

Kilde: da.wikipedia.org

Kommentarer