Haslev

”Farmors Gymnastik” i efterårsferien

htt_farmors_gymnastik_1

Haslev: HTT’s ældreidræt inviterer børn og børnebørn til generationstræf i Haslev Hallen på onsdag

HTT’s ældreidræt holder ikke efterårsferie. Tværtimod.

Onsdag den 15. oktober inviterer de børn og børnebørn hen i Haslev Hallen for at motionere sammen med bedsteforældrene på deres ugentlige motionsdag, som er onsdag klokken 9.00 til 12.00.

Det er ret populært med dette generationstræf, hvor der blandt andet også er en lille konkurrence om, hvem der kan ramme klovnens næse. Det giver nemlig en lille præmie.

Derudover er der forskellige aktiviteter såsom hockey, volley, tæppecurling, som børnene kan deltage i, og der bliver sikkert også sat en springbane op for de springglade.

Det koster ikke noget at være med i ”Farmors Gymnastik”.

Man skal bare møde op – omklædt selvfølgelig.

”Farmors Gymnastik” foregår onsdag i efterårsferien fra klokken 9:00 til 12:00 i hal B Gymnastikhallen v/Haslev Hallen

Kommentarer