Farveglad maleriudstilling i Roholte

Roholte: Inge-Lise Markersen udstiller farveglade malerier i Roholte Aktivitets- og Foreningscenter (RAF)
Inge-Lise Markersen, fra Nykøbing F, udstiller de kommende måneder sine billeder i de to sale i det tidligere Roholte Forsamlingshus.
Inge-Lise er en kreativ person, med stor lyst til at lege og tegne. Hendes billeder er gerne farverige og har naivistisk karakter. Med billederne vil hun oftest gerne fortælle en lille historie med et stænk af humor.
Fra 2001-2003 tog hun uddannelse i billedkunst og tegning på Seminariet for Formgivning under den åbne uddannelse. Inge-Lise er tilknyttet kunstforeningen Iris og har udstillet en række steder, senest Statsforvaltningen i Nykøbing Falster.
Udstillingen kan ses ved arrangementer i RAF.
Først kommende arrangement er Musikforeningen Samklang’s Nytårskur med tre retter mad og levende musik i Roholte Aktivitetshus lørdag den 26. januar
Læs også: Samklang afholder Nytårskur i Roholte
Dernæst er der Hyggespisning ved Familie & Samfund torsdag den 31. januar fra klokken 18 til 20. Der er tilmelding til Irene Mortensen på telefon 5672 5142 eller Ruth Jørgensen på telefon 5672 5293 senest mandag den 28. januar.
Foto: Inge-Lise Markersen ved et af sine farveglade billeder.
Kommentarer