Haslev

Fastelavn i Bråby fejres allerede på søndag

Bråby: Beboerne i Teestrup og Bråby fejrer fastelavn med gudstjeneste, tøndeslagning og fastelavnsboller på søndag

På søndag den 3. februar, en uge før fastelavnssøndag, inviterer kirkens børneklub for Teestrup og Bråby til fastelavnsfest i Bråby.

Festlighederne starter klokken 14 med en familiegudstjeneste i Bråby kirke. Her er udklædte børn i alle afskygninger er velkomne sammen med deres forældre, bedsteforældre med mere.

Efter gudstjenesten går deltagerne over til gymnastiksalen på Bråby Heldagsskole, hvor der hygges et par timer, med tøndeslagning og underholdning. Desuden serveres der traditionen tro fastelavnsboller.

Flere oplysninger kan fås hos Dora og Kjeld på telefon: 5632 6293.

Festlighederne i Bråby foregår på søndag den 3. februar mellem klokken 14 og 16:30.

Kommentarer