Fastelavn og cirkus i Faxe den 1. marts

karsten_mathiasen

Faxe: Cirkus Bella Donna og Karsten Klovn optræder til fastelavnsfesten på Vinkældertorvet på lørdag

Lørdag den 1. marts er der flotte præmier på spil, når der er fastelavnsfest på Vinkældretorvet i Faxe. Arrangementet starter klokken 10:30 med en times underholdning med det lokale Cirkus Bella Donna fra Orup ved Faxe.

Tøndeslagningen starter omkring klokken 11.30. Der er tre tønder, til de 0 til 6 årige, de 7 til 11 årige og de 12 til 98 årige. Slikket i tønderne er sponseret af Eurospar. Karsten Klovn giver den som sportskommentator under tøndeslagningen.

Der er præmier til både kattekonger og kattedronninger samt til de flottest udklædte i alle tre kategorier. Præmierne er sponseret af Expert, Sportigan og Boghuset.

KFUM Spejderne står for alt det praktiske.

Kommentarer