Bråby

Fastelavnsfest i Bråby søndag eftermiddag

Kirkens børneklub for Teestrup og Bråby inviterer igen i år udklædte børn i alle afskygninger til fastelavnsfest

Søndag den 4. februar, det vil sige ugen før fastelavnssøndag, fejres der fastelavn i Bråby. Festlighederne starter i Bråby kirke klokken 14 med en familiegudstjeneste ved sognepræst Solveig Ståhl-Nielsen.

Udklædte børn i alle afskygninger er velkomne sammen med deres forældre, bedsteforældre med mere.

Efter gudstjenesten fortsætter festlighederne på ’Toftegård’, Bråby Bygade 10. Her vil der blive slået katten af tønden og spist fastelavnsboller, samt forskellige andre aktiviteter.

Det koster 20 kroner pr. person, og man behøver ikke at tilmelde sig.

Flere oplysninger kan fås hos Rikke Jensen på telefon 23 96 66 91.

Kommentarer