Faxe by

Fastelavnsfest i Faxe Røde Kors Lørdagsklub

Faxe Røde Kors Lørdagsklub inviterer alle børn og voksne til fastelavnsfest med tøndeslagning på Rolloskolen i Faxe.

Lørdag den 4. marts fra klokken 13.00 til 15.30 inviterer Faxe Røde Kors Lørdagsklub alle børn og voksne til fastelavnsfest i salen på Rolloskolen, Gl Strandvej 12, 4640 Faxe

Michael Milo Jørgensen spiller musik for børnene. Der er tøndeslagning, godt selskab og frugt, kage, drikkevarer og slik at nyde til.

Der er præmie til den sjoveste og til den fineste udklædning.

Man kan tilmelde sig med sin familie og venner til Karen Hatt Olsen på e-mail til karen.hatt.olsen@gmail.com, eller på mobil 2677 6603. Helst inden 28. februar.

Hvad er fastelavn?

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts.

Fastelavn er tiden lige op til den kristne faste og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse.

Fasten begynder askeonsdag og varer 40 dage frem til påske. Fasten betragtes som en bods-, anger- og forberedelsestid, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.

Helt op til ca. år 1900 var fastelavn stort set en voksenfest.

Kilde: kristendom.dk.

Kommentarer