Karise

Fastelavnsfest i Karise på fastelavnssøndag

Karise: Der er fastelavnsgudstjeneste og dernæst tøndeslagning i Karise fastelavnssøndag.

Søndag den 17. februar inviterer Karise Håndværker og Borgerforening til Fastelavnsfest.

Arrangementet starter 10.30 med en fastelavnsgudstjeneste i Karise kirke, for voksne og børn, der meget gerne må være udklædte.

Umiddelbart efter gudstjenesten, cirka klokken 11.15 vil der blive slået katten af tønden ude i det fri ved Sognegården i Karise, på Kildevej 1 B.

Der vil være fem tønder til:

  • udklædte børn op til 3 år
  • udklædte børn 4-6 år
  • udklædte børn 7-10 år
  • udklædte børn over 10 år
  • udklædte voksne

For hver tønde kåres der en kattedronning og kattekonge. Desuden kåres der bedste udklædning for henholdsvis børn og for voksne.

Først når alle tønderne er slået ned, er der kakao og fastelavnsboller til alle børn og kaffe/the til de voksne.

Fastelavnsfesten er arrangeret i samarbejde mellem Karise Menighedsråd, KFUM Spejderne i Karise og Karise Håndværker- og Borgerforening. Super Brugsen i Karise, Karise Bageri og Haslev Bio er sponsorer.

Kommentarer