Fastelavnsfest i Tureby kirke fastelavnssøndag
Dalby: Fastelavnsfesten fastelavnssøndag er flyttet fra Sønder Dalby Kirke til Tureby Kirke.
Fastelavnssøndag den 15. februar klokken 14.00 er der gudstjeneste i Tureby kirke med lovsang og tekstlæsning.
Efter gudstjenesten er der tøndeslagning på små og store tønder samt kroning af kattekonge og kattedronning. Alle trakteres med kaffe, kakao og sodavand.
Hertil serveres den eftertragtede fastelavnsbolle – cremebolle á la Turebyholm.
Arrangementet afholdes i fællesskab af Tureby sogns menighedsråd og Sdr. Dalby sogns menighedsråd.
Dette er en indbydelse, gældende for alle børn og voksne, der læser denne annonce. Kom som du er med eller uden maske; uanset hvor du kommer fra, kan man læse i indbydelsen.
Det er gratis at deltage.
PS: Rettelse til Kirkenyt for Sdr. Dalby og Tureby sogne: Den anførte Familiegudstjeneste og fest søndag den 15. februar klokken 14.00 i Sdr. Dalby kirke er flyttet til Tureby kirke.
Kommentarer