Faxe Å er blevet udstyret med flere nye sving
Vallebo/Faxe Ladeplads: Faxe Å er i løbet af de sidste måneder blevet genslynget på et stort engareal ved Vallebo
Faxe å er blevet dobbelt så lang på strækningen der løber igennem engarealerne ved Vallebo. Der er blevet lavet en række nye sving, der har forlænget åen med cirka 450 meter. Samtidigt er arealerne, der ejes af Rosendal Gods, taget ud af landbrugs drift og omdannet til naturområde.
Der er planer om at udlægge fiskeskjul til havørrederne i form af træstød og lignende, for der er ikke mange sten på bunden, eller på engarealerne i det hele taget.
Læs også: Faxe Å skal genslynges ved Vallebo
Projektleder Michael Behrens fra Faxe Kommunes Teknik og Miljøafdeling har ved selvsyn observeret gydebanker også langt oppe i åen. Det skriver Sportsfiskeren.dk
Faxe Kommunen har stået for udførelsen og har betalt det halve af projektets omkostninger på cirka 700.000 kroner, mens den anden halvdel er blevet finansieret med fisketegnsmidler.
Foto: Sportsfiskeren.dk
Kommentarer