Faxe Å skal gå udenom Blåbæk Mølle

Faxe: Fisketrappen ved Blåbæk Mølle er for stejl, derfor vil Naturstyrelsen lede Faxe Å uden om Blåbæk Mølle i et såkaldt omløbsstryg
Naturstyrelsen ønsker at give både ørreder og andre mindre springstærke fisk mulighed for at gyde i de øverste 24 kilometer af Faxe Å.
Og ifølge Naturstyrelsen er den nuværende fisketrappe ved Blåbæk Mølle for stejl for alle andre end de stærkeste ørreder. Derfor skal der etableres et såkaldt omløbsstryg, så også mindre fisk kan passere den gamle vandmølle, og dermed holde fiskebestanden ved lige via naturlig gydning. Det skriver Sjællandske.
Naturstyrelsens ønske udspringer af den nye vandmiljøplan der skal gennemføres fra 2012 til 2015. Det vides ikke hvor pengene skal komme fra.
Vandmiljøplanen ser ikke ud til at kollidere med fredningen af Blåbæk Mølle.
Kommentarer