Faxe Å skal genslynges ved Vallebo
Faxe Kommune har godkendt et projekt for genslyngning af Faxe Å på strækningen mellem Vallebo og Hulhøj ved Hylleholt
Faxe Å skal genslynges på matrikel 1 a Vallebo by, Hylleholt, der ejes af Rosendal Gods. Genslyngningen, der vil tilbage føre åen til et mere naturligt leje, foretages med tilsagn fra Godset. Matriklen er omfattet af en aftale om, at den tages varigt ud af landbrugs drift og at der etableres naturområde.
Faxe Å løber gennem arealet og er her stærkt reguleret. Kommunen ønsker med projektet, at forbedre en strækning af Faxe Å. Projektet med genslyngningen af åen vil bidrage til etablering af natur på området.
Faxe Kommune står for udførelsen og finansieringen af projektet med tilskud under ordningen: ”Tilskud til beskyttelse og udvikling af den akavatiske fauna og flora”.
Faxe Kommunes afgørelse kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet, senest den 18. juli 2012.
Kommentarer