Faxe Å omlægges ved Blåbæk Mølle

faxe_aa_omloeb

Faxe: Faxe Kommune er gået i gang med at anlægge et 800 meter langt omløb forbi Blåbæk Mølle.

Projektet har til formål at skabe passage for fisk og andre dyr i Faxe Å og samtidig sikre, at kulturmiljøet og de landskabelige værdier omkring møllen bevares.

Omløbet fører Faxe Å forbi Møllesøen, under Blåbækvej og videre i et slynget forløb ned til udløbet af den nuværende – dårligt fungerende – fisketrappe.

I forbindelse med omløbet udvides Møllesøen betragteligt for at sikre et større vandreservoir til møllens fortsatte drift. De to forbassiner før Møllesøen fyldes op med jord, og der sker en omfattende rydning af bevoksningen i området.  Det tilstræbes at genskabe en ”naturlig” og lysåben ådal med mulighed for græsning af dyr.

Kommentarer