Faxe-borgerne lever knapt 80 år
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/05/familiesiluet-620x380.jpg)
En nyfødt indbygger i Faxe Kommune kan forvente at leve i knap 80 år. Det er mere end 3 år kortere end de nyfødte i Gentofte.
Nyfødte danskere kan forvente at leve i 80,4 år. Men hvis man er født i Vest- og Sydsjælland er den forventede levetid dog kun 79,6 år, der dækker ver en middellevetid på 77,4 for mænd og 81,8 for kninder. Det viser en ny statistik fra Danmarks Statistik, der indeholder de seneste fem års dødelighedserfaringer.
Nyfødte i Faxe Kommune kan forvente at leve i 79,7 år. Dermed kan indbyggerne i Faxe Kommune forvente at leve i kortere tid end landsgennemsnittet.
Læs også: Borgerne i Faxe Kommune lever kortere
De nyfødte i Gentofte kommune har den højeste middellevetid, nemlig 82,9 år, tæt forfulgt af Rudersdal med 82,7 år og Allerød med 82,4. I den anden ende af isen finder vi Lolland med 77,3 år. På andens sidste pladsen ligger Guldborgsund med 78,5 år tæt forfulgt af Vordingborg med 78,7 år.
Statistikken viser middellevetiden for 0-årige, angivet som antal gennemsnitlige år, en nyfødt vil leve hvis betingelserne holder sig konstante i fremtiden. Det mest sandsynlige er dog at middellevetiden vil stige. Tilbage i 2001 lå den på 75,9 år i gennemsnit i Vest- og Sydsjælland.
Kommunerne i Region Sjælland
13. Lejre: 81,5 år
16. Solrød: 81,3 år
23. Roskilde: 81,0 år
34. Greve: 80,7 år
47. Køge: 80,5 år
53. Stevns: 80,4 år
63. Holbæk: 80,1 år
70. Ringsted: 79,9 år
78. Faxe: 79,7 år
79. Næstved: 79,7 år
84. Kalundborg: 79,4 år
86. Odsherred: 79,3 år
87. Slagelse: 79,1 år
88. Sorø: 79,1 år
91. Vordingborg: 78,7 år
92. Guldborgsund: 78,5 år
94. Lolland: 77,3 år
Ærø, Samsø, Fanø og Læsø kommuner er ikke medtaget.
Kilde: Danmarks Statistik
Kommentarer