Faxe Bridgeklub søger lokaler

Faxe: Faxe Bridgeklub leder efter et fast tilholdssted til deres ugentlige spilleaften om tirsdagen

Faxe Bridgeklub mangler et sted at være. Det helt ideelle ville være hvis klubben kan leje tre lokaler. Ét stort med mulighed for opstilling af 20 bridgeborde, ca. 80-100 kvadratmeter, og 2 mindre, ét til undervisning og ét til arkiveringsmateriale.

Yderligere vil klubben gerne have mulighed for at kunne lave kaffe.

Faxe Bridgeklub har i dag cirka 60 medlemmer, samt 16 til 20 kursister. Medlemmerne er overvejende seniorer. De har fast spilleaften tirsdag fra klokken cirka 18 til 23 med efterfølgende oprydning. De vil desuden gerne have mulighed for én ugentlig spilledag om eftermiddagen.

Ideelt ville være egne lokaler, hvor bordene kunne blive stående fra gang til gang.

De forestiller sig at de ledige lokaler måske kan findes i sognehuse, forsamlingshuse, friskoler, haller, erhvervsejendomme eller lignende i Faxe kommune.

Man kan kontakte Mette Schiøler, bestyrelsesmedlem, på telefon 4495 4464 eller e-mail: mjs1625@mail.dk eller Marianne Hammer, formand, på telefon 4094 2124 eller e-mail: marianne.hammer@gmail.com.

Kommentarer