Faxe by

Faxe Cykelforretning åbner i påsken

Ny kombinereret sports- og cykelforretning åbner påskelørdag på Torvegade i Faxe.

Påskelørdag, lørdag den 31. marts klokken 9 åbner der en ny stor cykelforretning på Torvegade,  i de bygninger hvor Jakob Kimergård tidligere havde cykelforretning. Indehaveren af den nye butik Faxe Cykelforretning er Jan Jørgensen fra Bjæverskov.

Jan Jørgensen fra Bjæverskov har de seneste fem år drevet webshoppen Sportskompagniet, der blandt sælger tøj, tilbehør og udstyr til triatleter. Og siden den 1. april 2015 har han også drevet Hellested Cykelforretning på Bygaden i Hellested.

Den nye butik vil have et stort udvalg i cykler til både børn, damer og herrer, herunder racercykler, mountainbikes og elcykler samt elscootere. Udover cykler man man købe alt inden for løbetøj, cykeltøj, triatlontøj, våddragter, udstyr og tilbehør.

Man kan læse meget mere på cykelbutikkerne.dk

Kommentarer