Faxe får ikke kunst for 1,6 million Kroner

Faxe Kalkbrud og Kanten var nomineret i konkurrencen “Vores Kunst” og var blandt de kun 15 semifinalister.
“Vores kunst” er et kunstprojekt, hvor danskerne har haft mulighed for at være med til at bestemme hvor i landet, der skal være offentlig kunst for halvanden million kroner. I Faxe har Susanne Skjoldgaard Pedersen arbejdet for at det skulle blive her.
– Jeg har det bare “øv, øv og atter øv”, sagde Susanne Skjoldgaard Pedersen til P4 Sjælland tirsdag morgen.
Vores Kunst er en konkurrence og et mediesamarbejde mellem Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og DR. Målet er at inspirere og engagere danskerne i den kunst der omgiver dem.
Vinderne blev Ærø, Hjallerup og Trekantområdet, som dermed vinder ny kunst for halvanden million kroner. Vores Kunst modtog i alt 1262 forslag til steder i Danmark, hvor man gerne ville have ny kunst. Næste skridt er nu at finde de kunstnere, der skal skabe de tre nye kunstværker.
Kommentarer