Faxe Forsyning søger en smed

faxe_forsyning

Faxe: Faxe Forsyning A/S søger en kompetent, engageret og skarp person til pasning af renseanlæg, pumpestationer og meget mere.

Der er tale om en spændende stilling med en bred opgaveportefølje, som udgangspunkt 37 timer, hvor der kræves stor grad af selvstændighed. Du skal både kunne tænke stort, have øje for detaljen og være praktisk anlagt. Du skal være villig til at indgå i vagtordningen. Du vil i dagligdagen referere til driftschefen.

Faxe Forsyning forestiller sig, at du kaster dig over følgende opgaver og har lyst til at lære nyt:

  • Drift og vedligehold af renseanlæg
  • Drift og vedligehold af pumpestationer
  • Skift og reparation af affaldsbeholdere
  • Kundekontakt
  • Ad hoc opgaver (stort og småt)

Faglige og personlige kvalifikationer:

  • Smed eller maskinarbejder
  • Teknisk snilde
  • IT på brugerniveau
  • Kørekort min. Kat. B
  • Et godt humør

Faxe Forsyning har et godt og fagligt arbejdsmiljø samt en uformel omgangstone.

Er der et godt match mellem dine faglige og personlige kompetencer og behovet, vil Faxe Forsyning tilbyde en god løn. Løn og ansættelsesforhold fastlægges iht. Industriens Overenskomst. Faxe Forsyning tilbyder også gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Arbejdspladsen er på Lindegårdsvej 9, 4640 Faxe.

Ansøgning, mærket ”SMED”, sendes pr. E-mail til driftschef Lars E. Hansen på leh@faxeforsyning.dk

Interesserede der har spørgsmål til stillingen, kan kontakte Lars E. Hansen på mobil 3012 9560.

Ansøgningsfristen er mandag den 4. januar 2016, klokken 12.00. Der vil være samtaler i uge 2.

Faxe Forsyning A/S varetager driften af den offentlige vand- og spildevandsforsyning samt affaldshåndteringen i Faxe Kommune.

Vi er ca. 38 medarbejdere fordelt på 3 adresser. Faxe Forsyning A/S består af et holdingselskab, der ejes af Faxe Kommune, og 5 datterselskaber, der alle ejes af holdingselskabet. Den samlede årsomsætning er på ca. 110 mio. kr

Kommentarer