Faxe Ladeplads

Faxe Forsyning tilbage til fortiden

Man skulle tro at Faxe forsyning er gået tilbage til den gang enhver hustand havde sin egen vandpumpe i gården.

Indsendt af Erik Molnit, Slåenvej 18, Faxe Ladeplads.

For et par år siden investerede Faxe Ladeplads over 1 million kroner i elektroniske vandmålere der kan fjernaflæsning. Dette har gjort det nemmere for forbrugerne angående aflæsning af både vandforbrug og spildevand som blev videresendt til Faxe forsyning, som ud fra disse tal opkræver spildevandsafgift. Faxe forsyning vil bare ikke betale det Faxe Ladeplads forlanger for at køre rundt og aflæse vandmålerne. (ca kr. 33,000 om året).

I stedet skal forbrugerne selv aflæse målerne (som mange steder er anbragt i dybe målerbrønde) og sende eller ringe tallet til Faxe forsyning, som har en medarbejder der skriver det ned manuelt, som i gamle dage.

Der er ca 1900 forbruger under Faxe Ladeplads vandværk – så jeg tror nok at det koster Faxe forsyning langt mere end de kr. 33,000 som de tror de sparer.

Betaler Faxe forsyning leje for at bruge målerne til Faxe Ladeplads vandværk ?

Det værste er dog at jeg fik en rykker, hvor der stod at hvis ikke jeg aflæste måleren inden 4 dage ville jeg få en ekstra regning på  50 kubikmeter spildevand ( ca. kr. 2000,00 ). Jeg ved godt at pengene tilbagebetales ved næste års regulering, men hvem har lige de ekstra penge at betale for måske Danmarks dyreste gebyr.

Dette er en ommer, vi er trods alt nået til år 2018.

Kommentarer