Haslev

Faxe Forsyning udvider åbningstiden

faxe_forsyning

Haslev: Faxe Forsyning har lyttet til kunderne og udvider nu åbningstiden om tordagen med to timer.

Faxe Forsyning har tidligere i år gennemført en kundetilfredsundersøgelse, hvor selskabets kunder blandt andet udtrykte ønske om udvidet åbningstid.

Læs også: Kunderne er tilfredse med Faxe Forsyning

Det er besluttet at imødekomme dette ønske, og derfor udvides åbningstiden med to timer om torsdagen fra 1. september.

Dette betyder, at Faxe Forsyning A/S nu har åbent for både telefonisk og personlig henvendelse hver torsdag i tidsrummet fra klokken 8.00 til 17.00.

Den udvidede åbningstid afprøves i en forsøgsperiode på tre måneder, hvorefter der træffes beslutning om, hvorvidt den udvidede åbningstid skal gøres permanent.

Kommentarer