Faxe Foto Klub udstiller på Haslev Bibliotek
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/02/faxe_fotof_klub_strandskov-620x412.jpg)
Haslev: Faxe Foto Klub udstiller fotos af både begyndere og erfarne fotografer på biblioteket i Haslev.
I perioden fra onsdag den 2. marts til og med onsdag den 30. marts udstiller Faxe Foto Klub på Haslev Bibliotek.
Medlemmerne viser et udsnit af deres arbejde med billeder. Der vises fotos fra såvel begyndere som erfarne fotografer.
Interesserede der ønsker at vide mere om fotoklubben kan læse mere på klubbens hjemmeside – eller møde op på klubbens adresse, på Rolloskolen, Gl. Strandvej 12, 4640 Faxe, en mandag klokken 19.
Der er plads til alle uanset alder og fotokendskab.
Udstillingen kan ses i Bibliotekets bemandede åbningstid og i ’Det Åbne Bibliotek’ fra klokken 7 til 21, frem til onsdag den 30. marts.
Kommentarer