Faxe Fotoklub udstiller på biblioteket i Faxe

Faxe: Medlemmer af Faxe Fotoklub udstiller fotografier på Faxe Bibliotek & Borgerservice.

Fra tirsdag den 3. maj til den 30. maj udstiller FaxeFotoKlub på Faxe Bibliotek & Borgerservice på Rådhusvej i Faxe.

Medlemmerne viser et udsnit af deres arbejde med billeder. Der vises fotos fra såvel begyndere som erfarne fotografer.

Hvis udstillingen giver lyst til at vide mere om fotoklubben, så kan man se mere på www.faxefotoklub.dk eller møde op til klubaften på Rolloskolen, Gl. Strandvej 12 i Faxe, en mandag klokken 19. Der er plads til alle uanset alder og fotokendskab.

Udstillingen kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid og i ’Det åbne Bibliotek’ fra klokken 7 til klokken 21. Lørdag og søndag dog fra klokken 7 til 17.

Kommentarer