Faxe Gospel Kor har plads til flere
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/11/faxe_gospel_jul15-620x316.jpg)
Alle der elsker at synge er velkomne som nye medlemmer i Faxe Gospel Kor, der øver hver tirsdag aften i Faxe Kirke.
Tirsdag den 22. august fra klokken 19:00 til 21:30 starter den nye sæson hos Faxe Gospel Kor i Faxe Kirke. Og der er plads til flere.
Faxe Gospel Kor er glade sangere, som hver tirsdag aften vælter Faxe kirke med energiske gospelsange og smittende livsglæde. Gospelkoret er præget af sangernes forskellighed, korets sprudlende korleder Line Hougaard og ikke mindst deres fantastiske pianist, Jørgen Lindahl. De ting gør tilsammen et gospelkor med plads til alle tunger, hvor man flyver hjem efter endt øveaften. Faxe Gospel Kor synger både nyt, gammelt, originalt og lånt. Elsker du også at synge, er koret lige noget for dig.
Alle er velkomne. Der er ikke særlige optagelsesregler.
Praktisk information
Man kan tilmelde sig på faxe.lof.dk
Man kan roligt tilmelde sig og betale. Går du imod forventning, helt fortvivlet hjem efter første mødegang og tænker, det her er slet ikke noget for mig, skriv da en mail til faxe@lof.dk så får du pengene retur.
Kommentarer