Faxe Gruppe på Spejderes Lejr 2012

Faxe: De blå spejdere i Faxe deltager i øjeblikket i den store internationale spejderlejr ved Holstebro

Lørdag den 21. juli kørte 9 spejdere og 8 ledere fra Faxe mod Holstebro, for at deltage i Spejdernes Lejr 2012. For første gang er alle 5 spejderkorps i Danmark fælles om en landslejr, der samtidig er Danmarks historiens største spejderlejr. Der er 35.000 deltagere på lejren hvoraf 4000 er fra udlandet.

Faxe’s blå gruppe ligger i underlejren Abehåndens Kvarter sammen med de andre spejdere i Faxe og Stevns kommune. De første par dage blev brugt på at slå lejr.

Søndag aften var alle spejderne til festlig åbning ved den store scene, hvor De sorte spejdere, aka Anders Lund Madsen og Anders Breinholt var konferencier og Martin Brygmann, der har stået for lejrens sang, gav et par numre.

Dermed var lejren skudt i gang og tidligt mandag morgen tog Faxe spejderne af sted på deres tilmeldte aktiviteter. Juniorerne tilbragte en hel dag, sammen med 1000 andre spejdere, hos Madtropperne, hvor de fik udleveret lokale økologiske råvarer, som de først forvandlede til velsmagende smørrebrød og senere komponerede de en festlig tre retters menu. Samme dag blev minierne slået til riddere efter at have været igennem en masse prøver.

Tirsdag var minierne i Energy-camp, hvor Sebastian Klein fortalte dem om fornuftig brug af energi, senere var alle inviteret til børnefest ved den store scene, som viste sig at være en løvejagt, sammen med nogle af værterne fra Ramasjang.

Onsdag indtog juniorerne Holstebro, hvor de sammen med cirka 2000 andre spejdere, deltog i en såkaldt flashmob, hvor de hver fik en miniradio, hvorfra der kommer instruktioner til forskellige lege, udfordringer og opgaver, som de skulle udføre midt i Holstebro, til stor overraskelse for byens borgere. Senere deltog de i Treetopclimbing hvor de kom til tops i de højeste træer i hospitals parken.

Spejderlejeren er nu halvvejs og spejderne ser frem til alle de mange aktiviteter og oplevelser de har i vente.

Fotograf: Signe Raahauge Rasmussen

[nggallery id=108]

 Billederne:

  • Anna til børnefest, Benjamin til fest og Spejder gestus (Rasmus) er fra den store børnefest, hvor 10000 spejdere deltog i løvejagt, hvor der bla skulle danses. Rasmus snurrer sit tørklæde i luften, som gestus til de optrædende).
  • Billedet af lejrens nominerede seværdighed er en lille ovn med vandvarmer, der i morgen fredag deltager i en konkurrence om at blive lejrens seværdighed.
  • På billedet Lejr 1 er Thobias og Carsten ved at pakke et telt ud.
  • På billedet Madtropperne er Johan og Nana ved at filetere en rødspætte.
  • På billedet parat til at lave aftensmad er det Johan og Rasmus, der er ved at teste om panderne er klar til frikadellerne.

 

Kommentarer