Faxe indsamlede 221.125 kr til Kræftens Bekæmpelse

Faxe: 221 frivillige samlede i dag 221.125 kroner ind i Faxe Kommune til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling

221 frivillige samlede i dag, søndag den 7. april, 221.125 kroner ind i Faxe Kommune til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. Det er 20.000 kroner mere end sidste år.

I Haslev var 120 indsamlere på gaden, 20 mere end sidste år. De indsamlede 109.000 kroner, hvilket er næsten 8.000 kroner mere end i 2012.

69 indsamlere havde meldt sig i Faxe, det er 31 mere end sidste år, men det betød kun 10.ooo kroner mere i indsamlingsbøsserne end sidste år, nemlig 73.722 kroner.

Der havde meldt sig 32 indsamlere i Rønnede, 10 mere end sidste år. Og de indsamlede i alt 38.403 kroner hvilket er lidt over 2.000 kroner mere end i 2012.

Landsindsamling gav i alt 33,5 millioner kroner til kræftsagen, det er tre millioner mere end sidste år og det bedste resultat nogensinde. Omkring 28.000 frivillige var på gaden for at samle ind, og stort set alle husstande i Danmark har haft besøg fra Kræftens Bekæmpelse.

– Vi er enormt glade for det meget flotte indsamlingsresultat i år. Både de mange, der har givet et kontant bidrag, og de tusindvis af frivillige indsamlere på gaden, har vist en kæmpe opbakning til kræftsagen i dag, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Kommentarer