Faxe K Messen kommer tilbage igen i 2014
Faxe: Messearrangør Eva Petersen kunne kort efter lukketid søndag efter at have afsluttet en succesfuld Faxe K Messe 2013 bekræfte at Faxe K Messen 2014 er en realitet.
Datoen er endnu ikke endelig fastlagt, men Faxe K Messen kommer tilbage i Faxe Hallerne igen i 2014 og det skyldes udelukkende den fantastiske opbakning fra både udstillere og gæster her i 2013.
En halv times tid efter at Faxe K Messen var afsluttet søndag eftermiddag klokken 16.00 snakkede Faxe.nu kort med messearrangøren Eva Petersen fra Multi-Messerne, som var helt overvældet over publikums enorme interesse for Faxe K Messen i løbet af søndagen.
Det kan godt være at vi var oppe på omkring 2800 besøgende lørdag, men det tal blev slået allerede kort efter søndag middag og Eva Petersen var på ingen måde i tvivl om at Faxe-området for alvor har taget Faxe K Messen til sig, hvilket også har betydet at rigtig mange af udstillerne her i 2013 allerede har været forbi for at booke deres stand igen til 2014 og det gør også at Eva Petersen allerede nu har kunnet melde ud at Faxe K Messen 2014 er en realitet.
Hele arrangørholdet bag Faxe K Messen 2013, som består af Multi-Messerne, Lokale Reklamer og Netavisen Faxe.nu vil derfor gerne takke både udstillere og de enorme mange besøgende for den fantastiske opbakning og interesse for Faxe K Messen 2013 med et ønske om et herligt gensyn i 2014.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer