Faxe Kalk søger en økonomicontroller
Faxe Ladeplads: Faxe Kalk A/S, som er en del af Lhoist Group, søger en Financial Controller med tiltrædelse hurtigst muligt.
Den nye økonomicontroller vil indgå i et team på fire medarbejdere og refererer direkte til den danske Finance Manager. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt, samt løn efter kvalifikationer.
De primære arbejdsopgaver vil være:
- Deltagelse i forberedelse og gennemførelse af måneds- og årsrapportering
- Diverse analyser i forbindelse med månedsafslutning
- Deltagelse i de daglige praktiske opgaver i økonomiafdelingen, som f.eks. bogføring og afstemninger m.v.
- Deltagelse i forberedelse og gennemførelse af budgetter og forecasts
- Cost controlling og analyser af KPI’s for salg og produktion
- Diverse rapporteringer heriblandt til Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank
- Vedligeholdelse af anlægskartotek og igangværende capex’er incl. diverse rapporteringer
- Deltagelse i forberedelse og gennemførelse af diverse lagerkontroller
- Beregning og afregning af diverse afgifter
- Intercompany afstemninger
Faxe Kalk tilbyder en spændende og udfordrende stilling med en høj grad af selvstændighed i en international virksomhed, samtidig med at man bliver en del af et lille team, som er meget afhængige af hinanden og hvor fleksibilitet og samarbejde er nøgleord.
Der er fagligt gode udviklingsmuligheder i virksomheden, og stillingen indebærer en bred kontaktflade i organisationerne, på tværs af selskaberne i Lhoist Group, samt enhederne i Faxe Kalk A/S.
Profil
Da der arbejdes med meget korte deadlines i forbindelse med måneds- og årsregnskaber, skal man som person være
- fleksibel, engageret og ansvarsbevidst.
- arbejde selvstændigt og have overblik til selv at tilrettelægge sin arbejdsdag.
- være struktureret og levere til enhver tid et kvalitetsarbejde inden for de fastlagte deadlines.
- have en god forretningsforståelse og absolut gode analytiske evner.
- trives med frihed under ansvar.
- være udadvendt, har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Kvalifikationer
Faxe Kalk forestiller sig at den rette kandidat er regnskabsuddannet og eventuelt med en teoretisk baggrund som merkonom eller Cand. merc. Aud., men der lægges i langt højere grad vægt på den praktiske erfaring. Det forventes derfor at den rette kandidat har en del års erfaring som Financial Controller, samt kendskab til produktionsvirksomhed.
Den nye controller har gode IT kompetencer og er superbruger i Excel og der benyttes bl.a. SAP og Hyperion.
Koncernsproget er engelsk og det forventes at man behersker engelsk i skrift og tale.
Ansøgningen mærket FC-2015 sendes til: Faxe Kalk A/S, Att: Charlotte Arnov, Hovedgaden 13, 4654 Faxe Ladeplads eller til e-mail charlotte.arnov@lhoist.com.
Hele jobopslaget kan ses på Økonomicontroller, Faxe Kalk A/S på jobindex.dk
Ansøgningsfrist er tirsdag den 29. september klokken 9.00. Samtaler afholdes i uge 42.
For yderligere information kan interesserede kontakte Finance Manager Helle Bruun Andersen på telefon 29 79 85 64, eller på emailadressen: helle.bruun.andersen@lhoist.com
Kommentarer