Faxe Kirke indvies efter restaureringen

Faxe Kirke: Biskop Peter Fischer-Møller indvier på søndag Faxe Kirke efter restaureringen. Bagefter er der reception i Sognehuset
Søndag den 14. december klokken 14.00 får Faxe Kirke fornemt besøg. Biskop Peter Fischer-Møller forestår gudstjenesten, i anledning af færdiggørelsen af den omfattende restaurering af den gamle kirke.
Læs også: Faxe Kirke skal renoveres for 9,5 millioner
Efter gudstjenesten er der reception i Sognehuset, hvor der bydes der på lidt god mad og drikke.
Biskoppen har i øvrigt startet søndagen med at indvie to nye messehagler i Hylleholt Kirke i Faxe Ladeplads.
Læs også: Hylleholt Kirke indvier to messehagler søndag
Restaureringen af Faxe Kirke startede tilbage i januar måned. Kirken har blandt andet fået et nyt varmesystem og varme i gulvet.
Faxe Kalk har skænket et stort stykke Faxemarmor, der er brugt som bordplade på et helt nyt alter.
To tilmurede vinduer bag alteret er blevet åbnet og der er blevet isat glasmosaikker, udført af kunstneren Peter Brandes. Det tredje og midterste vindue er fortsat afblændet. Her hænger nu det store kors fra sideskibet.
Peter Brandes har desuden fremstillet et helt nyt smedejernsgitter ved knæfaldet.
Kirken har også fået nye farver. De er sammensat af kunstneren Maja Lisa Engelhardt, Peter Brandes kone, der også har stået for renoveringen af Hylleholt kirke.
Det store maleri og det gamle alterbord er flyttet til sideskibet.
Kommentarer