Faxe sikrede sig tredjepladsen i serie 2

Fodbold: Faxe kom bagud, men hentede alligevel en sejr i Tåstrup i søndagens kamp i serie 2.

Faxe lå før sidste spilledag inden vinterpausen på en fornem trejdeplads i serie 2.

Det blev en meget tæt og velspillet kamp, publikum blev vidner til, og midt i 1. halvleg bragte TG 80 Tåstrup sig foran med 1-0. Faxe kom dog hurtigt tilbage, da Søren Larsen flot udligner efter et hjørnespark.

Lige inden pausen kan Jesper Pedersen gøre det til 2-1 på et hovedstød, efter endnu et hjørnespark.

Anden halvleg fortsatte stilen fra 1. halveg, med spil og chancer til begge mandskaber, men uden yderligere mål.

Faxe BK kan nu overvintre på en flot 3. plads, med 21 point, og 5 sejre i træk i de sidste 5 kampe.

Kommentarer