Faxe Kommune afværgede hackerangreb
Faxe Kommune: Medarbejderne i Faxe Kommunes IT-afdeling afværgede lige før jul et hackerangreb
Lige før jul blev alle ansatte i Faxe Kommune udsat for et hackerangreb, idet de fik tilsendt virusbehæftede e-mails. De inficerede e-mails indeholdt den såkaldte ransomware, der – hvis mailen åbnes – går i gang med at spærre udvalgte filer på computeren. Hackerne forlanger derefter løsesum for at låse filerne op igen.
Men hackernes angreb var forgæves.
– Heldigvis skete det i juleferien, så selvom mange havde fået mails fra hackerne, var der kun to, der havde åbnet dem. Vi gik et par dage tilbage og hentede filerne, og så lod vi et antivirusprogram rydde op, siger fortæller Ib Østergaard Rasmussen, der er chef for Faxe Kommunes Center for IT & digitalisering. Det skriver Dagbladet.
Kommentarer