Samfund

Faxe Kommune bruger stadig omstridt lægekonsulent

Faxe Kommune køber stadig konsulentydelser hos Vibeke Manniche, selvom hun bliver kritiseret for at vurdere syge borgere mere raske, end folks egne læger.

Faxe Kommune er en af 6 kommuner, der stadig køber konsulentydelser hos den blandt sygemeldte borgere og fagforeninger berygtede læge Vibeke Manniche. Det viser et aktindsigt, som 58 af landets 98 kommuner har svaret på, skriver Avisen.dk.

Vibeke Manniche er som lægekonsulent berygtet for i enhver sag at kunne finde en restarbejdsevne hos sygemeldte borgere – så kommunen kan sige nej til at give dem fx førtidspension, og dermed spare penge.

I Svendborg blev Vibeke Manniche kendt som ‘Doktor Arbejde’, i Randers kaldte de hende ‘Doktor Nej’. I begge kommuner er samarbejdet med den omstridte læge ophørt. Det samme er det i Kerteminde.

Men Faxe Kommuner er altså ifølge avisen.dk blandt de 6 kommuner, der stadig bruger Vibeke Manniches virksomhed Lægeservice Aps, når borgerne skal have vurderes deres helbred i forbindelse med sager om sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og revalidering.

Har du oplevelser i forbindelse med dette hører vi gerne fra dig på Faxe Netavis. Skriv til os på tip@faxe.nu

Kommentarer