Faxe Kommune har fået ny byrådssal
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/08/byraadssal_haslev_faxe_komm-620x380.jpg)
Haslev: Fremover vil byrådsmøderne i Faxe Kommune blive afholdt i den nye byrådssal på Søndergade 12 i Haslev.
Torsdag den 25. august klokken 18.30 vil det første byrådsmøde i den nye byrådssal i det tidligere Haslev Seminarium, Søndergade 12 i Haslev blive afholdt.
Læs også: Byrådssalen flyttes til Kultunariet i Haslev
Byrådssalen ligger nu i den tidligere gymnastiksal, der naturligvis er blevet moderniseret og renoveret til formålet. De oprindelige finesser fra gymnastiksalen er bevaret, hvor særligt det flotte loft skiller sig ud og pryder den nye byrådssal.
Hidtil er byrådsmøderne blevet afholdt på det tidligere rådhus i Rønnede.
Kommentarer