Haslev

Faxe Kommune får ministerbesøg næste mandag

Minister for offentlige innovation, Sophie Løhde, besøger Faxe Kommune mandag den 19. februar.

Mandag den 19. februar kommer minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, på besøg i Faxe Kommune.

Borgmester Ole Vive, 1. viceborgmester Marianne Ørgaard og Faxe Kommunes direktion, kommunaldirektør Thomas Eriksen og direktørerne Kirsten Jacobsen, tager imod ministeren på rådhuset.

Ved ministerens ankomst klokken 12.15 vil Faxe Kommunes repræsentanter fortæller om en række tiltag inden for innovation og effektivisering i Faxe Kommune.

Klokken 13 tager ministeren med på besøg på Grøndalscentret, hvor centerleder Charlotte Lia vil fortælle om og demonstrere, hvordan robotteknologi bliver brugt til virtuel lægekonsultation.

Blandt de emner, Faxe Kommune ønsker at uddybe for Sophie Løhde, er:

Ejendomsstrategien hvis formål er at sikre bæredygtighed i den kommunale bygningsmasse. Både hvad angår kvadratmeter og indhold. Faxe Kommune ønsker kernevelfærd frem for at bruge penge på bygningsmasse.

Offentligt-privat innovationssamarbejde omkring ny robotteknologi. Samarbejdet sker for at demonstrere potentialet af nye robotteknologiske løsninger inden for primært sundheds-, velfærds- og rehabiliteringsområdet, sekundært inden for skole-, lærings- og daginstitutionsområdet. Formålet er at benytte robotteknologi, hvor det giver mening i forhold til borgernes livskvalitet, medarbejdernes arbejdsforhold, økonomiske gevinster og andre effekter.

Effektivisering og rationalisering af den administrative organisation. Faxe Kommune er gået fra at have syv direktører og 23 chefer i 2007 til tre direktører og syv chefer i dag. Hvordan har vi gjort, og hvad har vi fået ud af det?

Konkrete forslag til afbureaukratisering på Familie-, Social- og Beskæftigelsesområdet.

Kommentarer