Faxe kommune går glip af store besparelser
Faxe kommune: Faxe kommune kan spare rundt regnet 2,2 millioner kroner om året ved at udlicitere deres vej- og parkopgaver.
Alle landets kommuner kan tilsammen spare knap 550 millioner kroner, og de 15 sjællandske kommuner kan til sammen spare 54,6 millioner kroner om året ved at udlicitere deres vej- og parkopgaver.
Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der kortlægger, hvor meget eller lidt kommunerne udliciterer på de tekniske områder.
Faxe kommune spare 2,2 millioner kroner om året, hvis den lader private stå for at holde gågaden ren, slå græsset langs vejene og andre vej- og parkopgaver.
I Slagelse kan kommunen spare 10,1 millioner kroner om året, Roskilde kan hente 9,5 millioner ved samme manøvre, og Køge og Næstved kan hver især hente rundt regnet 5,5 millioner kroner.
– Det er ikke småbesparelser, men relativt store beløb, som kan findes ved at lade en privat virksomhed gøre arbejdet frem for kommunens egen materielgård. Kvaliteten vil stadig være den samme, men en privat virksomhed har nogle stordriftsfordele, fordi de typisk arbejder for flere kunder, som kommunens materielgård ikke har, så det håber jeg da, at kommunerne vil gøre brug af, siger formand for Dansk Byggeri Sjælland, Niels Moestrup.
– Alle vores sjællandske kommuner bruger allerede i dag private virksomheder, men der er stor forskel på i hvor stor grad. Greve, Odsherred og Solrød gør det i stor stil, mens Lejre ligger i den anden ende. Kommunerne har samlet set mulighed for at spare over 54 millioner kroner, og det synes jeg er værd at tage med, siger Niels Moestrup.
Download opgørelse over hvor meget de enkelte kommuner kan spare ved at udlicitere (pdf)
Download analyse om kommunernes udlicitering af vej- og parkopgaver (pdf)
Kommentarer