Faxe Kommune går til kamp for sundere lunger
I Faxe Kommune vil man i efteråret kunne møde kampagnen flere steder, fx:
- på indkøbsturen kan man møde sundhedskonsulenter. Det er onsdag den 7. september ved Netto i Faxe, og mandag den 12. september ved Super Brugsen i Dalby. Begge steder fra klokken 15.30 til 17
- på Faxe Sundhedscenter, hvor der er rygestopkursus mandag den 19. september, fra klokken 18.30 til 20.00
- på Faxe Sundhedscenter, hvor man kan få målt sin lungealder mandag den 26. september fra klokken 14 til 17
- i Café 13, Frøgårdsvej 13 i Haslev hvor der er rygestopkursus mandag den 24. september klokken 17-18.30
- på Faxe Sundhedscenter, hvor man kan få målt sin lungefunktion og lungealder onsdag den 16. november fra klokken 13 til 17
– Når der er så mange der går rundt med uopdaget KOL, er det afgørende, at vi gør en indsats for at få udbredt kendskabet til symptomerne og får flere til at søge læge. KOL er en frygtelig sygdom, hvis den ignoreres, men opdager man KOL i tide, kan man leve et godt liv med den. Derfor deltager vi som kommune i kampagnen, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget Mogens Stilhoff.
Udfordringen med lungesygdommen KOL er, at symptomerne tidligt i forløbet kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem. Men oplever man lungesymptomer i en periode på to måneder eller mere, er det vigtigt, at man får et lungetjek. Symptomerne på KOL er:
- hoste (tør eller med slim)
- pibende eller hvæsende vejrtrækning
- du bliver mere forpustet end dine jævnaldrende, når du bevæger dig
Lungeforeningen tilbyder dig gratis rådgivning om lungesygdommen KOL og hvordan du lever med den.
Kommentarer