Faxe Kommune har atter brug for borgerpanelet

En ny undersøgelse på vej ud til de cirka 800 deltagere i Faxe Kommunes borgerpanel.
Torsdag den 23. marts flyver der et spørgeskema ud til Faxe Kommunes Borgerpanel. Hvis du også gerne vil bidrage til undersøgelsen, så kan du sagtens nå at tilmelde dig.
Faxe Kommune skal i løbet af det kommende år udvikle og forbedre hjemmesiden www.faxekommune.dk – arbejdet handler både om indhold og brugervenlighed.
Kommunen vil gerne inddrage brugere i forarbejdet. Derfor er borgernes mening vigtig, og kommunen håber, at så mange som muligt tilmelder sig borgerpanelet forud for denne undersøgelse.
I dag består borgerpanelet allerede af cirka 800 medlemmer fra alle områder af Faxe Kommune.
Ud over at aktivere borgerpanelet bliver erhvervslivet i kommunen også aktiveret i forbindelse med forbedringen af hjemmesiden.
Således vil knap 2.000 erhvervsdrivende også modtage spørgerskemaet.
Det er nemt at tilmelde sig på www.faxekommune.dk/borgerpanel
Kommentarer