Faxe Kommune har droppet omstridt delingstjeneste
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/07/addthis-620x316.jpg)
Faxe Kommune: Faxe Kommune har allerede droppet den omstridte amerikanske delingstjeneste AddThis.
En fjerdedel af de dansk kommuner, der i blandt Faxe Kommune, har anvendt delingsfunktionen AddThis, der fungerer som bindeled til de sociale medier, på deres hjemmesider. Programmet er blevet meget populært, fordi det er gratis og let at installere.
Men nu er det kommet frem at det amerikanske firma benytter cookies til at følge brugerens besøg på siderne, så de kan sælge oplysningerne til kommercielle formål. Også selv om det ofte drejer sig om personlige og følsomme informationer. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.
Problemstillingen med at AddThis overvåger borgernes adfærd på de kommunale hjemmesider blev beskrevet i en artikel i Politiken forleden.
IT-Politisk Forening mener at anvedelsen af AddThis på kommunale hjemmesider er dybt problematisk.
– Kommunerne burde selv kunne indse, at det ikke er smart, at der bliver lækket information til tredjepart om, hvad borgerne laver på de kommunale hjemmesider. Det bør alene være et anliggende mellem borgeren og kommunen,« siger formand Jesper Lund, IT-Politisk Forening.
En af de kommuner der nu vil finde et alternativ er Viborg.
– Vi må være ærlige og sige, at vi ikke tyggede så meget på, hvad firmaet bag muligvis kunne finde på at bruge oplysningerne til. For to år siden var der ikke skrevet ret meget om den her problemstilling. Vi forholdt os egentlig mere til funktionaliteten. Det var let, det virkede, og det var gratis, siger webkonsulent i Viborg Kommune, René Petersen til Berlingske Nyhedsbureau.
Kommunernes Landforening (KL) oplyser til Berlingske Nyhedsbureau, at kommunerne efter KLs opfattelse overholder gældende regler og vejledninger fra Erhvervsstyrelsen om anvendelse af cookies. KL ønsker ikke at komme med yderligere kommentarer til sagen.Faxe Kommune valgte ifølge Berlingske at droppe tjenesten for et par måneder siden.
Kommentarer