Rønnede

Faxe Kommune har købt en sneslynge

Rønnede: Park & Vej har købt en sneslynge for at forbedre fremkommeligheden på kommunens veje når der er faldet sne

– Med sneslyngen kan vi hurtigere få snedriver og snevolde flyttet væk fra vejene, end vi kan med gravemaskiner – den skal derfor ikke i brug ret mange gange, før investeringen på 114.000 kroner er tjent ind, udtaler formanden for Teknik- & Miljøudvalget René Tuekær, der på billederne ses sammen med den nye sneslynge foran et af kommunens saltlagre.

– Vi håber dog på, at vi ikke får brug for den foreløbig. En mild vinter sparer kommunekassen for rigtig mange penge”.

Sneslyngen kan slynge sneen op til 70 meter væk, og vil blandt andet kunne bruges i situationer, hvor man ellers har flyttet rundt på sneen med gravemaskiner.

Beslutningen om købet blev truffet af Teknik- & Miljøudvalget, da man i januar 2011 evaluerede vintertjenesten i den hårde vinter 2010/11 og året før.

 

Kommentarer