Haslev

Faxe Kommune havde næstflest indbrud sidste år

Haslev: Faxe Kommune kommer ind på en anden plads på listen over antal indbrud per indbygger

Faxe havde i 2012 over 30 indbrud per 1.000 husstande. Kun Vallensbæk kommune havde flere indbrud per husstand end Faxe Kommune i 2012. Det viser en analyse af tal fra Danmarks Statistik, som Politiken.dk har udført.

I både Vordingborg, Næstved og Stevns kommuner lægger antallet af indbrud per 1.000 husstande på mellem 10 og 17,9. I Køge ligger antallet på mellem 25 og 30.

– Hvis du regner det ud pr. borger, så er det utroligt, og jeg ville aldrig nogensinde gætte på, at Faxe vil være den næstmest indbrudsplagede kommune, siger Lars Harvest, der er chefpolitiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. Det skriver Politiken.dk

Politiet har kigget nærmere på tallene, der viser at 75 procent af de 500 indbrud, der blev begået i Faxe Kommune sidste år, fandt sted i Haslev.

Og på trods af at antallet af indbrud i Faxe Kommune er faldet med 30 procent i første halvår af 2013, er antallet af indbrud i Haslev steget med 10 procent i forhold til sidste år.

Danmark topper i øvrigt listen over antal indbrud per indbygger. Ingen andre lande i EU har lige så mange indbrud.

Kommentarer