Faxe Kommune indkalder kandidater til Billedkunstrådet
Faxe Kommune har et kommunalt billedkunstråd med det formål, at kvalificere og målrette borgernes
møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen.
Billedkunstrådets formål:
– Det primære formål er, at rådgive og vejlede Byrådet, udvalg og kommunale institutioner i forbindelse med
indkøb og etablering af nye kunstværker jf. Masterplan for kunst i det offentlige rum i Faxe Kommune
– At igangsætte og støtte billedkunstneriske aktiviteter i Faxe Kommune. Billedkunstneriske aktiviteter kan
være udstillinger, huskunstnerforløb, workshops, undervisningsforløb, festivals, foredrag osv.
– At formidle og synliggøre den professionelle billedkunst i kommunen, samt skabe overblik.
Der vil blive afholdt ca. 4 møder om året (aften). Honorar efter BKF tarif og kørsel til og fra møder (statens lave
takst).
Plan og Kulturudvalget har på sit møde d. 29. maj 2018 godkendt en justering af Billedkunstrådets vedtægter,
således at valg af medlemmer nu følger kommunalvalget dvs. 2018-2021. Der skal derfor udpeges nye medlemmer
til rådet.
Billedkunstrådet består af 5 medlemmer (1 kunstfaglig repræsentant og 3 repræsentanter fra det professionelt
arbejdende kunstmiljø i Faxe Kommune samt en medarbejder fra Faxe Kommunes Plan-afdeling).
Indstillingen af medlemmer til Billedkunsrådet i Faxe Kommune, skal leve op til Statens Kunstfonds kriterier for
støtte til kommunale Billedkunstråd. Læs mere her
Sidste frist for ansøgning er torsdag d. 7. juni 2018, kl. 12.
Ansøgning – med angivelse af navn, kontaktoplysninger, CV (mærket: Billedkunstråd) samt begrundelse
for at deltage i rådet – skal sendes til Kultur- og fritidskonsulent Tina Møller Jakobsen (sekretær for rådet),
mail: tijab@faxekommune.dk
Kommentarer