Debat og politik

Faxe Kommune – Ingen datacentre, hvorfor?

Datacentre i Faxe Kommune – Ja, hvis det står til Liberal Alliance Faxe, så er det noget, vi skal arbejde på at få til Faxe Kommune.

Indsendt af Kenneth M. Nielsen. – Liberal Alliance i Faxe.

Der er i flere jyske og fynske kommuner allerede nu aftaler og projekter om opførsel af Datacentre. Der er tale om store bygninger, der indeholder servere til store selskaber såsom Facebook, Apple. Google og Microsoft.

Facebook bygger i Odense, Apple bygger i ved Aabenraa og Viborg, Google bygger ved Fredericia, så hvad skulle forhindre eks. Microsoft i at bygge i Faxe?

Der er arbejdspladser i sådanne centre, både når de skal opføres, vedligeholdes og driftes. Derudover, er der mulighed for en synergieffekt ved genanvendelse af overskudsvarme fra datacentret, hvor varmen kan sendes ud i lokale varmesystemer.

Dette ville være med til at løfte kommunen som klimakommune, hvilket vi vel alle er enige om, kun er en fordel?

Samtidigt, så ligger vi lige i linjen af kabler der føres i land fra Kriegers Flak, hvilket betyder, at Datacentret kunne blive næsten 100% grønt – igen noget alle vel kan være enige om.

Derudover, så har Faxe Kommune store landområder, der kunne benyttes til dette.

Liberal Alliance Faxe vil arbejde for, at det bliver en realitet, så det første datacentre fra en global spiller på Sjælland kommer til at blive opført i Faxe Kommune.

Kommentarer