Faxe Kommune ligger over landsgennemsnittet

Faxe Kommune ligger over landsgennemsnittet med ni kvinder ud af i alt 27 byrødder
Faxe Kommune kommer ind på en delt 37. plads, med en tredjedel kvinder eller ni kvinder ud af i alt 27 byrødder. Faktisk ligger kun tre kommuner i vores region over landsgennemsnittet der, efter kommunalvalget i 2009, ligger på 31,8 procent. Det skriver Kvinderådet.
Regionens højdespringere er Lejre Kommune med 10 ud af 25, hvilket svarer til 40 procent. Højdespringeren i vores område er Køge kommune med 37 procent kvinder i byrådet, eller 10 ud af 27 byrødder.
Stevns Kommune l igger på en absolut sidste plads når det gælder kvinder i kommmunalbestyrelsen. Der er 19 byrådsmedlemmer i alt og de to kvinder udgør dermed 10,5 procent af det samlede byråd. Det bringer Stevns Kommune på en absolut bundplacering som nummer 98 ud af landets 98 kommuner.
I Ringsted kommune, der ligger på plads nummer 90, er der dobbelt så mange kvinder som i Stevns kommune, nemlig 4 ud af 21, hvilket svarer til 19 procent af byrødderne. I Slagelse er der syv kvinder ud af 31, hvilket svarer til 22,6 procent. I Sorø er der ligeledes syv kvindelige medlemmer af byrådet, der tæller i alt 25, hvilket svarer til 25 procent.
Næstved kommune kommer ind på plads nummer 59, med 9 kvinder ud af 31 i alt. Det svarer til 29 procent. I guldborgsund er der ligeledes ni kvinder, men byrådet er på 29, så det giver 31 procent. Byrådet i Lolland kommune har en tredjedel, med 10 ud af 31 medlemmer.
På listens førsteplads ligger Gentofte Kommune med 57,9 procent kvinder, eller 11 kvinder ud ag 19 i alt. Den eneste anden kommune hvor der er et flertal af kvinder i byrådet er Lyngby-Taarbæk Kommune med 11 kvinder ud af 21.
Se listen over alle kommunerne på kvinderaadet.dk
Kommentarer