Faxe Kommune ligger på en 6. sidste plads
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/08/faxekommune.jpg)
Faxe Kommune er blandt den lange række af landets kommuner, der kan bruge færre penge og alligevel bibeholde samme serviceniveau
Det fremgår af en rapport fra Kora, der viser at 67 kommuner kan få mere ud af pengene, hvis de effektiviserer. 31 kommuner får topkarakter i rapporten, heriblandt Lolland og Guldborgsund.
Rapporten er udarbejdet for at hjælpe kommunerne med at lære af hinandens gode erfaringer og den viser helt klart at der er et stort potentiale for forbedring af kommunernes produktivitet.
Faxe Kommunes generelle produktivitet ligger på 0,9217 hvilket bringer kommune ind på absolut sidste plads i regionen og en kedelig sjette sidste plads på landsplan. Her ligger Stevns, Vordingborg og Guldborgsund på 100 procent. Køge ligger på 0,9725 og Næstved ligger på 0,9686. Det er især på skolerne men også på dagtilbudsområdet at det kniber med kommunens produktivitet.
Det kommunale serviceniveau i Faxe er ifølge rapporten på 0,9376, hvilket ligeledes giver en sjette sidste plads på landsplan, men her indtager Vordingborg sidstepladsen i Region Sjælland med 0,8986. Her ligger Stevns på 0.9693.
De kommuner, der ønsker hjælp til at understøtte deres arbejde med effektivisering, kan rekvirere yderligere materiale fra Produktivitets-kommissionen og KORA.
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora har udarbejdet en rapport over serviceniveauer og produktivitetstal i de danske kommuner. Rapporten er udarbejdet for Produktivitetskommissionen. Tallene er opgjort indenfor otte sektorområder: Dagtilbud, folkeskoler (inkl. SFO og specialskoler), ældreområdet, det specialiserede socialområde, kultur og fritid, vejvæsen, sundhed samt arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Kommentarer