Faxe Kommune lokker akademikere til
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/faxe_kommune-620x316.jpg)
Faxe: Repræsentanter fra Faxe Kommune tager til København for at fortælle jobsøgende akademikere, at der også findes et arbejdsmarked udenfor storbyen.
Onsdag den 9. marts besøger HR-lederen og lederen af Direktionssekretariatet, Marie Jørgensen fra Faxe Kommune Akademikernes A-kasse i København, for at holde et oplæg om karriere- og bosætningsmulighederne i Faxe Kommune.
På mødet vil 30 ledige akademikere blive præsenteret for livet udenfor hovedstaden og de mange muligheder, der er forbundet med at skabe karriere udenfor hovedstadens bygrænse. Fantastisk initiativ, siger Akademikernes A-kasse.
Ledigheden i Danmark er historisk lav. Alligevel er der en del jobsøgende akademikere i storbyerne. Løsning: Flyt dit arbejde ud af byen. Og overvej at flyt med.
Sådan lyder den simple opskrift fra Faxe Kommune og Akademikernes A-kasse, der i fællesskab ønsker at gøre opmærksom på de mange gode jobmuligheder udenfor København.
Kommentarer