Samfund

Faxe Kommune roser medarbejderne for engagement i ‘social-fag’

Faxe Kommune: Faxe Kommune skriver i et opslag på deres Facebookside, at de er stolte over, at kommunen har så dygtige medarbejdere, at de landsdækkende medier nu har fået øjnene op for deres nye tiltag, ‘social-fag’.

– Det er ikke længe siden folkeskolen.dk skrev om vores social fag. Nu har de landsdækkende medier, herunder Berlingske, også fået øjnene op for, hvad vi laver her i Faxe Kommune. Vi er glade og stolte over, vi har så dygtige medarbejdere, der kan vise hvor vigtigt det er at investere i den bedste pædagogiske valuta, nemlig det sociale, som Hans Henrik Knoop, der forsker ved DPU, siger, skriver Faxe Kommune i et opslag på Facebook.

Læs også: Skolerne i Faxe Kommune har indført ‘social-fag’

Kommunens tiltag, ‘social-fag’, går ud på at lære elever i 2. og 6. klasse, hvordan man begår sig, når man er sammen med andre. Smartphones, iPads og andet elektronisk udstyr i en tidlig alder har haft negative konsekvenser for børns sociale kompetencer, og det vil Faxe Kommune gerne gøre noget ved.

Politikere, skoledere og forældre til eleverne støtter alle op om tiltaget, og mener, det er en god idé at have på skoleskemaet.

Kommentarer